I det fynske folks tjeneste

Snestormen suste udenom Fyn: Du kan roligt køre på arbejde

Foto: Ole Holbech

DMI tog fejl, de store snemængder forudsigelserne sagde Fyn skulle have drog på en anderledes rejse. Med andre ord, Fyn gik stort set fri

Beredskabet var kørt i stilling til at hjælpe ved udrykninger og andre nødsituationer. Fyn havde forberedt sig på det værste - men fik det bedste. Sådan lyder konklusionen fredag morgen efter en torsdag, hvor der hele dagen blev forventet store nedbørsmængder over Fyn. Mængder der i høj grad ville falde som sne og, kombineret med nattefrost, ville kunne skabe en farlig situation for de mange morgenbilister fredag.

- Det bælte, der kom med de lave temperaturer og nedbør, rykkede lidt mere nordpå, end vi havde troet. Og det er altså vanskeligt at sætte en helt nøjagtig grænse mellem de relativt høje temperaturer, der var uden for bæltet, og de lave temperaturer i bæltet. Når vi varsler et kraftigt snefald, er det også, fordi vi har en aftale med beredskabet om at gøre det, så de kan være forberedt på det, forklarer meterolog ved DMI Henning Gisselø til Ritzau.

Læs også Hvis sneen driller: Sådan forbereder du dig

Selvom Fyn fik sne, så smeltede det meste i samme øjeblik det ramte jorden. Mens Fyn gik fri blev der i flere andre egne af landet rapporteret om kraftige snefald.

Fredag ligner en dag, hvor solen vil komme frem på himlen og sende fynboerne på arbejde og senere på weekend. Så tag det helt roligt, uanset om du skal på cykel, i bus eller med bil, du kan roligt tage hjemmefra fredag morgen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.