I det fynske folks tjeneste

Sonja i borgmesterstolen under protester

Så blev Sonja Rasmussen officielt borgmester i Kerteminde. Men det foregik med vrede protester uden for rådhuset.

01:15

Sonja Rasmussen blev lykønsket...

mens vrede borgere demonstrerede uden for rådhuset i Kerteminde.

1 af 4

Det er prisen

- Vi vil se kæden, Sonja. Passer den? lød det fra vrede demonstranter uden for rådhuset i Kerteminde, da den tidligere socialdemokrat, Sonja Rasmussen officielt blev udnævnt til borgmester på et konstituerende byrådsmøde torsdag aften.

Omkring 50 borgere var mødt frem for at protestere over Sonja Rasmussen, efter hendes kup mod sin tidligere partifælle, Palle Hansborg-Sørensen.

Til trods for demonstrationen med smædeviser tog den omblæste hovedperson tingene med sindsro.

- Det er så den pris, jeg tager med. At der er nogen, der bliver skuffet over det jeg har gjort. Men det bliver så langt opvejet af alle dem, der er meget tilfredse med det, lyder det fra Kertemindes nye borgmester.