Til kamp mod storkommunerne

Landsbyerne ruster sig til at være med i storkommunerne. På Nordfyn var repræsentanter for op mod 30 nordfynske landsbysamfund stimlet sammen tirsdag aften.

De nordfynske landsbyer tog tirsdag aften det første skridt til at organisere sig. De små samfund har længe stået svagt, men frygter at blive endnu svagere i den ny og større Nordfyns Kommune.

Lukning af skoler, affolkning, og almindeligt forfald. Det frygter landsbyboerne bliver resultatet, hvis ikke de samler kræfterne i lokalsamfundene.

- I de nye storkommuner er det vigtigt, at de små lokalsamfund bliver synlige og at man er opmærksom på, hvad der sker ude i landdistrikterne, siger Karin Kerntrup, der er formand for Særslev og Omegns Lokalråd.

Landsby-beboerne skal senere skal danne et form for lokalråd.

Oversigt

    Oversigt