I det fynske folks tjeneste

Trængte fynboer: Flere søger julehjælp

Julehjælp på vej mod ny rekord. Frelsens Hær har modtaget 12.000 ansøgninger. Overalt på Fyn stiger antallet af familier, der søger om hjælp til julen.

Flæsk, sul og pakker er faste ingredienser i danskernes jul. Men for stadig flere familier kniber det med at få pengene til at slå til. Derfor søger flere og flere om julehjælp. 

Det fortæller Frelsens Hær, der har modtaget op mod 12.000 ansøgninger i år. Tallene fra Fyn viser også, at der er brug for hjælp i december.

I Odense er antallet af ansøgninger steget fra 685 i 2014 til 742 i år.

I Svendborg har 371 søgt mod 294 sidste år.

I Nyborg er stigningen lille med 176 i år mod 166 sidste år.

Og endelig er der også flere i Rudkøbing, der har brug for hjælp. Her er tallet 49 i år mod 38 sidste år. 

 

Organisationer kæmper for at skaffe penge til julehjælp til flest mulige familier

 

Frelsens Hær forventer at kunne hjælpe op mod 9000 familier. 

Ifølge Lars Lydholm fra Frelsens Hær er mange familier "udfordret" ved de seneste års stramninger i de offentlige ydelser.