Tyv: Jeg nåede ikke engang at pakke ud

Knap var en butikstyv løsladt, førend han igen måtte ind og ruske tremmer for tyveri.

- Jeg nåede ikke engang hjem for at pakke ud, fortalte butikstyven til Fyns Politi, da de fredag eftermiddag slog lovens lange arm i manden.

Fredag middag blev han løsladt efter at have siddet inde for et butikstyveri. Så snart manden var sluppet ud i friheden, vandrede han ned til tøjbutikken Wagner på Vestergade i Odense, hvor han forsøgte at stjæle tre bluser til en værdi af 450 kroner.

Vagthavende ved Fyns Politi fortæller, at han formentlig skulle bruge tøjet til at skaffe penge til narkotika, men så langt nåede butikstyven altså ikke.

Politiet blev tilkaldt kl. 14.54, og tyven røg tilbage bag tremmer samme dag, som han var blevet løsladt.

Oversigt

    Oversigt