I det fynske folks tjeneste

Underskrifter skal redde posthus

En by af Faaborgs størrelse bør have et posthus, mener faaborgenserne. Derfor går borgerne nu i gang med en underskrifts-indsamling til fordel for det lokale posthus.

Faaborgenserne vil kæmpe for deres posthus

1 af 2

Det er Post Danmarks beslutning om at lukke Faaborgs eneste posthus der har sat gang i en underskriftsindsamling. 

- Det er en del af en købstads kulturarv at have et posthus, siger initiativtageren Ingrid Palmelund.

Stor interesse

Foreløbig ligger underskriftslisterne i en snes forretninger i Faaborg, og interessen for at skrive under er ifølge initiativtageren stor.

I følge Postdanmark vil underskrifterne dog ikke ændre ved beslutningen. I fremtiden skal en forretning i byen overtage ekspeditionerne i stedet for posthuset. Hvilken forretning er ikke afgjort endnu.