Ung mand fundet efter flugt fra politiet under lægesamtale

Mandag formiddag stak en 22-årig mand væk fra politiet, da de havde taget ham med til en lægelig samtale i Middelfart.

Opdatering
Fyns Politi fangede den unge mand et par timer efter, at han var stukket af.

Politiet efterlyser en 22-årig mand, der stak af fra politiet mandag formiddag omkring klokken 11.30. Politiet havde taget manden med til en lægelig samtale i Middelfart.

Lægebesøget endte med, at manden formåede at løbe væk fra de betjente, der var sammen med ham. Fyns Politi ønsker ikke at oplyse, hvorfor de var taget med manden til lægen.

Den 22-årige er sidst set på Sverigesvej i Middelfart, hvor han ifølge politiet løb hurtigt væk.

Fyns Politi oplyser, at den efterlyste mand er af dansk oprindelse, 1,72 meter høj, almindelig af bygning og så har han lyst, rødligt hår og skæg.

Derudover er han iført en grå hættetrøje, sorte bukser samt røde og sorte kondisko.

Fyns Politi opfordrer til at holde øje med manden og henvende sig på telefon 114, hvis man har set ham.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt