I det fynske folks tjeneste

Valgmøde for svagt begavede børn

Selvom man ikke er stemmeberettiget, så kan man sagtens interessere sig for det kommende kommunal- og regionsvalg. Torsdag var der valgmøde for svagt begavede børn på Nørrebjergskolen i Odense

Valgmøde på Nørrebjergskolen torsdag

1 af 3

Specialskolen Nørrebjergskolen, der en skole for svagt begavede børn og børn med særlige behov, havde torsdag besøg af rådmand Søren Thorsager(S).

- Jeg synes at Søren Thorsager klarede det rimelig godt, og jeg forstod meget af det han sagde, lød det fra eleven Andreas.

Borgerlige elever

Søren Thorsager måtte blandt andet svare på spørgsmål om skolens fremtid og om han ville være borgmester. Men ikke alle eleverne bakker op om Thorsagers parti.
 
- Jeg vil hellere have Jan Boye som borgmester i stedet for Anker. Jeg holder mere med De Konservative og Venstre for jeg synes de har nogle bedre meninger, siger Alexander fra Nørrebjergskolen.

Klar til politisk karriere

Og efter at have kommunalvalget som tema gennem flere uger har nogle af eleverne fået blod på tanden.

- Jeg vil melde mig ind i folketinget om seks år, og forsøge at komme ind for Venstre, lyder det fra Alexander.