Video: Her står vandet i hoftehøjde - og børn må blive hjemme

Flere gange har beboere i et område ved Tåsinge oplevet vand i hoftehøjde efter regnvejr. De mener, at kommunen har forsømt sin opgave med at rense vandløbene i årtier.

Det er familie Johansen fra Vejlen på Tåsinge, der har filmet området efter en oversvømmelse. 

Tre gange i løbet af vinteren væltede vandet hen over vejen og afspærrede familien fra at kunne sende børnene i skole - og forældrene måtte opgive at køre på arbejde. De kunne ikke få bilen igennem vandmængderne.

Når vandet står højest - så står det i hoftehøjde. Og det har konsekvenser for flere af beboerne i området. Desuden kan svin ikke få foder og kreaturer kan ikke komme på græs.

Familie Johansen føler sig svigtet af Svendborg Kommune, som de mener har forsømt sin opgave i årtier med at vedligeholde vandløbene i området.

Du kan se meget mere til den sag på TV 2/Fyn klokken 14.10 og 19.30. 

Oversigt

    Oversigt