Odense kåret til Årets Iværksætterkommune

Odense er kåret til Årets Iværksætterkommune 2015 af Dansk Erhvervsfremme. Odense Kommune får prisen for at have skabt et stærkt iværksættermiljø omkring satsningen på robotter og droner.

Prisen som Årets Iværksætterkommune gives til Odense Kommune på baggrund af den fokus, der er på at skabe optimale rammer for dem, der gerne vil starte og drive deres egen virksomhed, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Odense Kommune har iværksætteri som en del af vores vækststrategi, hvor vi satser på at skabe de bedste rammer for dem, der har idéerne og modet til at prøve deres visioner af i virkeligheden. Det er det, vi nu ser frugten af, når fx robot- og dronevirksomhederne knopskyder med nye iværksætterfirmaer med nye tanker, produkter og gå på mod, siger Odenses Borgmester Anker Boye(A).

Prisen gives af Dansk Erhvervsfremme, som sammen med repræsentanter fra Dansk Industri, Erhvervsstyrelsen, Dansk Iværksætterforening og Fonden for Entreprenørskab i dommerkomitéen har udvalgt Odense Kommune som årets prisvinder.

TV 2/FYN sender live fra prisuddelingen fra kl. 14.30,

Oversigt

    Oversigt