Aflever din fuser

Som et af de første steder i landet gør Odense Kommune det nu muligt at aflevere ubrugt og defekt fyrværkeri.

Selvom alle kommuner er forpligtet til at modtage fyrværkeriaffald, er det langt fra alle, der er gearet til det. Men nu er genbrugsstationen på Snapindgården i Odense blevet godkendt af beredskabsmyndighederne til at kunne modtage det farlige affald.

45 ansatte ved Odense Renovation er blevet uddannet til at kunne håndtere fyrværkeriet. Udover ansatte ved genbrugsstationerne gælder det også gadefejerne, der rydder op efter nytårsaften.
- Vores gadefolk skal også kunne føle sig trygge, når de er på arbejde nytårsmorgen og skal kunne kende forskel på farligt og ufarligt fyrværkeri, siger genbrugskonsulent ved Odense Renovation Erik Pedersen til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt