Reglerne er helt klare: Kvinderne i landets håndboldklubber har ret til at blive gravide og gå på barsel.
Alligevel har træner Jan Pytlick angiveligt luftet frustrationer til spillerne i klubben Odense Håndbold, over at tre spillere i truppen er blevet gravide.
En udtalelse der har kastet kritik af sig i medierne, hvor der stilles spørgsmål ved kulturen omkring graviditet i eliteidrætten.
I Danmarks Idræts-Forbund (DIF) mener man dog, at diskussionen omkring barsel og graviditet er et isoleret problem for håndboldidrætten.
- I den øvrige del af eliteidrætten ser det ud til, at det her kan fungere. Der ser jeg ikke problemer, nærmere rollemodeller. Så det er en helt særegen og dybt alvorlig problematik for håndbold, siger formand Niels Nygaard.
Ifølge formanden er det næsten kun i håndbolden - og i enkelte tilfælde kvindefodbolden - at danske eliteidrætsudøvere bliver ansat af klubber og på den måde kan leve af deres sport.
For andre kvinder i eliteidrætten gælder det, at kvinderne er deres egen chef, og dermed selv kan planlægge deres graviditet.
- Der har vi nogle rigtig gode eksempler på nogle kvinder, hvor det har fungeret rigtig godt. Sara Slott er et eksempel, siger Niels Nygaard med henvisning til den danske hækkeløber.
Men selv om problemet måske kun gælder for håndboldkvinderne, er det alvorligt, lyder det fra formanden.
- Det stiller nogle særlige udfordringer med hensyn til, hvordan sådan nogle sager her skal tackles.
- Jeg har ikke nogle bud på, hvordan det skal gøres, men udgangspunktet er, at man som arbejdsgiver hverken kan true eller være sur over, hvis der er nogle, der vælger at blive gravide, siger han.
I forbundet har man i øvrigt ikke kendskab til, at der har været ønsker eller problemer med barsel blandt mandlige ansatte i de danske klubber.