Gaderæs i Odense aflyst

Der skulle have været kørt lovligt streetrace på Stat-Ene-Vej i Odense, men løbet er blevet aflyst, oplyser arrangørerne.

Stat-Ene-Vej i det sydøstlige Odense skulle lørdag have dannet rammen for gaderæs, og derfor ville vejen ifølge Odense Kommune have været spærret for gennemkørsel lørdag fra klokken 15.

Vejen bliver dog alligevel ikke spærret, da løbet af aflyst.

Løbet aflyst
Clock27. apr 2019, kl. 08:55
Løbet er blevet aflyst, oplyser arrangørerne.

Ifølge arrangørerne har de noget af deres udstyr stående på Tech College Aalborg, der de seneste dage har været udsat for en bombetrussel. 

Derfor er løbet aflyst

Arrangørerne har derfor ikke haft mulighed for at komme til Odense i tide.

- Vi beklager mange gange og havde glædet os til at komme i gang. Næste gang i Odense bliver efter planen 8. juni, lyder det fra arrangørerne. 

Odense Kommune oplyste tidligere på ugen om omkørsel i området. Dette gælder ikke længere. 
Odense Kommune oplyste tidligere på ugen om omkørsel i området. Dette gælder ikke længere. 
Foto: Odense Kommune

Det er racedays.dk, der står bag gaderæset i Odense. De åbnede Danmarks første permanente streetracebane i Aalborg i 2014, og to år senere åbnede de en bane i Odense.

Strækningen i Odense er 201 meter lang.  

Oversigt

    Oversigt