I det fynske folks tjeneste

Gæsterne strømmer til Studenterhus Odense

Studenterhuset i Odense har flere aktiviteter, flere besøgende og bedre økonomi end nogensinde før.

1 af 2

I 2015 havde Studenterhus Odense 57.638 besøgende, mens tallet for 2014 var 42.713 gæster. Det svarer til en fremgang på over 35 procent på et år. 

- Det er vi rigtigt glade for. Vi mærker en stigende interesse fra de studerende for Studenterhuset hele tiden, og de fleste ting i huset er drevet af de studerende selv. Samtidig rummer huset så meget forskellighed, og det er lige så meget et fagligt mødested, som socialt og kulturelt, fortæller Anja Følleslev.

Stigningen i antallet af gæster hænger blandt andet sammen med, at der er kommet flere aktiviteter i Studenterhus Odense de seneste år. I 2015 blev der afholdt 639 aktiviteter mod 476 året før. Og samtidig går det også økonomisk frem for huset, der for to et halvt år siden flyttede til Amfipladsen i Brandts Klædefabrik. Regnskabet for 2015 går i nul, hvilket er en forbedring på 90.000 kroner i forhold til 2014.

- Efter kun to et halvt år år i egne lokaler er vi utrolig stolte over, at vi kan ramme et rundt nul på bundlinjen, siger Morten Bang, der er formand for bestyrelsen i Studenterhus Odense.

Samtidig mener Studenterhus Odense, at de sætter præg på udviklingen i Odense.

- Jeg er stolt over at de ansatte samt de mange dygtige og arbejdsomme frivillige bidrager til den positive udvikling, som Odense er i gang med. Vi støtter op om alle initiativer, som kan støtte byen i sin udvikling. Og vi er glade for at være i hjertet af den udvikling, siger Morten Bang.

 

02:52

Indslag om flytningen: De studerende i Odense fik idag et nyt hus.I eftermiddags klippede Prinsesse Marie klippede snoren til det nye studenterhus, der er flytttet ind i det tidligere Musikbibliotek  lige ved Brandts.

Luk video