Hårdkogte bandehåndlangere tiede i retten: Her er, hvad vi ved om drabet på Abdinur

Mandag skulle have været første dag for de tiltalte til at afgive forklaring, men ingen af de tiltalte ville udtale sig.

Mandag skulle anklageren have afhørt de fire bandemedlemmer, der står tiltalt for drabet på den uskyldige lagermedarbejder Abdinur Mohamed Ismail.

Den del udeblev dog, eftersom ingen af de tiltalte ville afgive forklaringer ifølge deres forsvarsadvokater.

Det betød, at senioranklager Jacob Thaarup måtte nøjes med at gennemgå bevismaterialet, der blandt andet indeholdt aflytninger fra en Audi A6 og et utal af telefonsamtaler både fra før og efter det fatale skyderi den 24. juni, hvor Abdinur Mohamed Ismail blev ramt og døde 31 år gammel.

Resten af retsmødet blev brugt på at gennemgå allerede kendt overvågningsmateriale fra drabsnatten.

Sådan endte det med uskyldigt offer

De fem tiltalte har alle været del af en Vollsmosebande, hvor tiltalte A har fungeret som en slags leder. 

Hvad Abdinur Mohamed Ismail ikke vidste den nat var, at to endnu ukendte personer fra den rivaliserende Korsløkkebande under Egeparken 150 gjorde klar til at skyde den tiltalte A.  

Tidspunktet var kort før midnat, nogenlunde samtidig med at Abdinur Mohamed Ismail parkerede sin hvide lånebil på parkeringspladsen ovenfor.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort efter affyrede de to ukendte personer fra Korsløkkebande en serie skud mod den tiltalte A fra Vollsmosebanden. Her blev den tiltalte A ramt af fire skud.

I sekunderne efter stødte de resterende fire tiltalte fra Vollsmosebanden til og skød efter de flygtende medlemmer af Korsløkkebanden. 

Medlemmerne af den rivaliserende Korsløkkebande gik fri af kuglerne, men Abdinur Mohamed Ismail stod altså i skudlinjen og døde på stedet.

Hårdkogte håndlangere stod bag

Nærlæser man anklageskriftet, danner der sig et billede af en klar hakkeorden og sammenhæng blandt de fem tiltalte.

Ud fra fordelingen af anklagepunkterne er det blandt andet tydeligt, at de tiltalte C, D og E på henholdsvis 23, 20 og 23 år har ageret hårdkogte håndlangere i Vollsmosegrupperingen før og efter den fatale juni-nat.

I en af de mange aflytningsbånd afspillet i retten mandag, bruger tiltalt A selv udtrykket 'mine shooters'.

Sagt med andre ord har de unge gjort det beskidte arbejde, imens de ældre tiltalte A og B har holdt deres sti mere ren.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tryk på personerne og se, hvad de er tiltalt for


person_a_2_2

Person A. 33 år.


Den eneste af de fem tiltalte, der ikke er tiltalt for manddrab, forsøg herpå eller medvirken. Blev selv såret af skud.


Tiltalt for:


•    Ulovlig våbenbesiddelse og fareforvoldelse

person_b_2

Person B. 27 år.


Tiltalt for:


•    Manddrab, forsøg herpå, samt medvirken hertil
•    Ulovlig våbenbesiddelse og fareforvoldelse
•    Besiddelse og salg af euforiserende stoffer

For ikke nok med, at anklagemyndigheden selv skriver i anklageskriftet, at de ældre tiltalte A og B giver de yngre medlemmer ordrer til at beskytte dem, så klæber rigtig mange af de ti grove anklagepunkter sig til de yngre medlemmer.

Den bare 20-årige tiltalt D har nemlig ageret en form for narkopusher, mens C og E af flere omgange har begået grove indbrud sammen, hvor de blandt andet har skaffet våben og ammunition ifølge anklageskriftet.

Og det stopper ikke der.

Tidligere dømt

Anklageskriftet afslører også, at mindst to af de unge tiltalte tidligere har været dømt for vold, da anklagemyndigheden tiltaler både C og E for en særlig paragraf, der forhøjer straffen for tidligere voldsdømte.

Tryk på personerne og se, hvad de er tiltalt for


person_c_2

Person C. 23 år.


Tiltalt for:


•    Manddrab, forsøg herpå, samt medvirken hertil
•    Særligt groft indbrud
•    Ulovlig våbenbesiddelse
•    To gange besiddelse og salg af euforiserende stoffer
•    Vold og afpresning af særlig grov karakter
•    Ulovlig våbenbesiddelse og fareforvoldelse

person_d_2

Person D. 20 år.


Tiltalt for:


•    Manddrab, forsøg herpå, samt medvirken hertil
•    To gange besiddelse og salg af euforiserende stoffer
•    Vold og afpresning af særlig grov karakter
•    Ulovlig våbenbesiddelse og fareforvoldelse
•    Salg af 2.069 gram kokain
•    Besiddelse af 85 gram kokain

person_e_2

Person E. 23 år.


Tiltalt for:


•    Manddrab, forsøg herpå, samt medvirken hertil
•    Særligt groft indbrud
•    Ulovlig våbenbesiddelse
•    To gange besiddelse og salg af euforiserende stoffer
•    Vold og afpresning af særlig grov karakter
•    Ulovlig våbenbesiddelse og fareforvoldelse

De to ældre tiltalte går modsat sine yngre gruppemedlemmer fri af lignende anklager.

33-årige A står alene tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse og fareforvoldelse, mens 27-årige B også står anklaget for indkøb af 350 gram kokain og ikke mindst medvirken til manddrab, da han ifølge anklageren beordrede de yngre medlemmer til at skyde.

Stiller spørgsmål ved skud

De tiltaltes forsvarsadvokater argumenterede på sagens første retsdag for, at de fire tiltalte for manddrab kun bør tiltales for uagtsomt manddrab, som har en lavere strafferamme.

Desuden gjorde tiltalt C's forsvarersadvokat, Michael Juul Eriksen, det klart ved dagens retsmøde, at han stiller spørgsmåls ved anklagemyndighedens påstand om, at C skulle have affyret de fire skud, hvor ét af dem ramte Abdinur Mohamed Ismail.

- Man kan ikke lægge til grund, at det er én person, der affyrer de her skud, sagde forsvarsadvokaten.

Der er foreløbig afsat 22 dage til retssagen. 26 vidner er indkaldt, og der forventes først at falde dom i oktober eller november.

Oversigt

    Oversigt