Bekymring og utryghed hos to familier i Stige er nu erstattet af lettelse.
Et muligvis kræftfremkaldende højspændingskabel få meter fra huset har fyldt alt i månedsvis, men løsningen viste sig at være både nemmere og billigere end frygtet.
Selv om Odense Kommune kendte til sagen med kablet tæt på de to huse var det først i februar i år, at lejerne og ejeren af husene blev orienteret, da TV2 Fyn omtalte sagen.
Og nu har ejeren af udlejningshusene på Hedelundhegnet og den oprindelige bygherre løst problemet efter rådgivning fra Energinet, der ejer kablet.
- Det er jeg meget tilfreds med, og nu har vi ikke længere overvejelser om at flytte. Det havde vi før, siger Michael Trelle, der bor på Hedelundhegnet 7, og som har soveværelse få meter fra kablet, der ligger gravet ned i haven.
Muligvis kræftfremkaldende
Forskningen de senere år har fokuseret på en mulig sammenhæng mellem det at bo tæt på højspænding over længere tid og risikoen for leukæmi hos børn.
Forskerne har hverken kunne be- eller afkræfte en sammenhæng, og derfor bliver langtidspåvirkning fra højspænding kategoriseret som "muligvis kræftfremkaldende".
Myndighederne har derfor indført et forsigtighedsprincip, der anbefaler, at boliger ikke bygges for tæt på højspændingskabler.
I kommuneplanen for Odense bliver det anbefalet, at beboelse bliver placeret ti meter fra højspændingskabler.
Sagde jobbet op
Ejeren af de otte huse på Hedelundhegnet fik også først i februar kendskab til, at der lå et højspændingskabel for tæt på to udlejningsejendomme i forhold til forsigtighedsprincippet.
- Det satte en lavine i gang med henvendelser til kommunen, Energinet, bygherre, advokater og ikke mindst til lejerne, som blev forskrækkede, siger Tanja Steinbacher, der er medejer af de otte udlejningshuse på Hedelundhegnet.
Det sidste halve år har Tanja Steinbacher brugt det meste af sin tid på at finde en løsning, der kan afværge en mulig stråling fra højspændingskablet, der kan transportere 150.000 volt.
Hun har blandt andet sagt sit job op for hellige sig opgaven.
- Det her er vores opsparing. Det er vores pension. Det er vores liv, så ja det havde meget store konsekvenser, hvis der ikke blev fundet en løsning, siger hun.
Glemte forsigtighedsprincippet
Energinet etablerede højspændingskablet gennem Stige i 2003. Kablet blev blandt andet trukket gennem et område, der dengang var et stykke bar jord. Men i 2016 opførte entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S otte udlejningsejendomme på grunden.
Odense Kommune havde dog ikke taget højde for forsigtighedsprincippet, og derfor blev der lavet lokalplan og givet byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser, uden at kravet om ti meter til beboelse var omtalt.
Først da Energinet udførte tilsyn i området blev det klart for kommunen, at højspændingskablet lå alt for tæt på to af de 16 udlejningsejendomme.
Hvis lokalplanen havde omtalt forsigtighedsprincippet, er det ikke sikkert, at husene var blevet bygget så tæt på kablet.
- Vi havde jo fået godkendt byggeriet og ibrugtagningstilladelse, så vi så ikke alvoren i det her.
Havde vi på opførselstidspunktet vidst, at det var et problem, så havde vi jo havde handlet anderledes, siger Majbritt Pedersen, der er medejer af Per Pedersen Haarby A/S.
Den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen, Anne Velling, skrev i en mail til fire ledende medarbejdere:
”Som jeg har nævnt, så er det også afgørende, at vi finder ud af, hvordan sådan en fejl kan opstå. Dels fordi vi vil blive afkrævet svar på det, dels fordi vi skal undgå det sker igen.”
Den nu også daværende direktør i By- og Kulturforvaltningen Morten Møller Iversen, sagde i februar:
- Sådan en fejl kan ske ved menneskelig uopmærksomhed i det her tilfælde. Vi har efterfølgende sikret procedurer, så det ikke sker igen, siger Morten Møller Iversen.
Men selvom kommunen og Energinet kendte til det potentielt farlige højspændingskabel, fik beboerne aldrig noget at vide. Kommunen orienterede Per Pedersen Haarby A/S om kablet, da de skrev:
"Vi kan hertil bemærke, at det opførte byggeri efter vores opfattelse er lovligt. Det er endvidere vores vurdering, at Odense Kommune, som bygge- og planmyndighed, ikke umiddelbart har grundlag for at foretage yderligere i forhold til byggeriet eller anvendelsen heraf."
Sundhedsrisiko ved højspænding
Først i februar i år fik beboerne og den nuværende ejer viden om højspændingskablet, da TV 2 Fyn orienterede dem.
- Lige indtil det her blev omtalt i medierne havde vi mange henvendelser, om vi ikke ville sælge ejendommen. Jeg tror de kom en til to gange om måneden, men da det kom i pressen, stoppede det pludselig, siger Tanja Steinbacher.
Tre løsningsmodeller
Da Energinet blev opmærksom på fejlen, anbefalede de Odense Kommune tre mulige løsninger. Enten skulle husene flyttes eller også skulle kablet flyttes.
Den tredje løsning var, at Odense Kommune undersøgte, om det var muligt at afskærme strålingen fra kablet.
Men Odense Kommune fulgte ikke anbefalingerne.
I stedet blev der udarbejdet et notat fra advokatfirmaet Codex Advokaterne, der konkluderede, at Odense Kommune ikke var erstatningsansvarlig, og dermed konkluderede kommunen, at den ikke havde lov til at bruge penge på en flytning. Derfor fik kablet fik lov at ligge klos op ad boligerne.
- Den kommer desværre for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget, sagde daværende direktør i By- og Kulturforvaltningen Morten Møller Iversen i februar, da TV 2 Fyn omtalte sagen.
En måned efter, at sagen var kommet frem, resulterede Tanja Steinbachers arbejde i, at hun fik aftalt et møde med Odense Kommune for at finde en løsning på sagen.
Møde med kommunen
Mødet blev afholdt i marts, og både bygherre, ejer, rådmand og en jurist deltog i mødet. Ifølge Tanja Steinbacher og bygherre blev der indgået en aftale, der ville betyde, at kablet ville være flyttet inden sommerferien.
Ifølge Tanja Steinbacher og Majbritt Pedersen erkendte rådmanden fejlen fra kommunens side og foreslog, at Tanja Steinbacher sendte et søgsmål mod kommunen.
Dermed kunne Odense Kommune bidrage til en løsning, da et sagsanlæg i sidste ende risikerede at blive dyrere end en flytning af kablet ville være.
- Hele aftalen var, at vi ikke skulle begynde at sagsøge hinanden, for både jeg, bygherre og kommunen ved godt, hvad et søgsmål koster. Det ligger langt over, hvad det ville koste at løse problemet, siger Tanja Steinbacher.
Både Majbritt Pedersen og Tanja Steinbacher er enige om, at det var resultatet af mødet, og at der blev givet håndslag på aftalen.
Men da Tanja Steinbacher havde fået udarbejdet et søgsmål og sendte det til kommunen, meddelte rådmand Søren Windell efter flere uger, at der aldrig havde været en aftale, og at kommunen ikke var erstatningsansvarlig og derfor ikke kunne være en del af en løsning.
- Det kunne jeg slet ikke forstå. Vi gav jo håndslag, og jeg var overbevist om, at han ville være en del af løsningen, så det var jeg helt uforstående over for.
Afviser aftale
By- og kulturrådmand Søren Windell (K) afviser, at der blev indgået en aftale om, at kommunen skulle være part i en løsning.
- Der er ikke indgået sådan en aftale. Der var klare rammer for mødet, og jeg sagde, at vi som kommune kan ikke bruge skatteborgernes penge, hvis der ikke er hjemmel til det, siger han.
Hvorfor har to deltager fået en opfattelse af, at der blev indgået en aftale, som kommunen skulle være en del af?
- De to deltagere i mødet har en interesse i at sige, at vi har en aftale, og deres udlægning af mødet er en anden, end den vi har, og det er beklageligt. Men vi kan som kommune ikke indgå i en handel og sige, at man kan sende et søgsmål til os, og så kan kommunen godt deltage i en løsning.
Billigt løsningsforslag
Men Tanja Steinbacher gav ikke op og fik kontakt til en ekspert hos Energinet. Hans målinger viste, at strålingen fra kablet ikke oversteg anbefalingerne i forsigtighedsprincippet. Samtidig foreslog han, at kablet blev indkapsles i tykke jernplader. Det ville minimere strålingen til nærmest ingenting.
Samtidig var løsningen uhyre billig i forhold til de første overslag over, hvad en flytning af kablet ville koste. I 2017 lød prisen på 2,5 millioner kroner. En indkapsling i jern kunne udføres for godt 100.000 kroner.
Tanja Steinbacher forsøgte igen at få Odense Kommune inddraget i løsningen, men det var ifølge hende forgæves.
- Da jeg prøvede at komme i kontakt med Søren Windell henviste han til advokaten, og han ønskede ingen kontakt i denne sag, siger hun.
Derfor besluttede bygherren Per Pedersen Haarby A/S og Tanja Steinbacher selv at indkapsle kablet i jern. Under overværelse af tre repræsentanter fra Energinet blev indkapslingen gennemført over tre dage i sidste uge.
- Det betyder alt, det er ubeskriveligt. Nu har vi løst problemet og lejerne er sikret. Samtidig er min investering sikret, og det har også en betydning, siger Tanja Steinbacher.
Betalingen for indkapslingen og gravearbejdet blev betalt af Per Pedersen Haarby A/S.
Bitterhed over kommunens rolle
Men selvom problemet med det muligvis kræftfremkaldende kabel er blevet løst, er både ejer, bygherre og lejere uforstående over for, at kommunen ikke har deltaget i at løse de fejl, de selv har et ansvar for.
- Jeg synes, at det er respektløst. Vi havde ønsket noget mere handlekraft fra kommunens side, men så var det godt, vi kunne handle selv, lyder det fra Maibritt Pedersen.
- Det er dejligt og betryggende at vide, at nu er det skærmet af. Men jeg synes, at det er forkasteligt, at man kan frasige sig sit ansvar, når man har lavet en fejl, siger Helle Trelle fra Hedelundhegnet 7.