I det fynske folks tjeneste

Indbrud i pizzeria

Tre mænd brød søndag aften ind i pizzeriaet Mamma Mia i Odense.

Fyns Politi anholdt søndag aften tre mænd, der havde brudt ind i et pizzeria i Odense.

Tre mænd smadrede søndag aften klokken 23.45 en rude ind til pizzeriaet Mamma Mia på Sdr. Boulevard i Odense. Men larmen gør, at indbruddet bliver bemærket, og et vidne kontakter politiet med signalement af de tre mænd og den bil, de kørte i.

- Vi får efterfølgende stoppet den bil, der passer på signalementet, og vi anholder de tre mænd, fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi.

Det tre mænd, der alle er 22 år og fra Odense er sigtet for indbrud og tyveri.

De tre mænd brød ikke ind for at få stillet sulten - byttet var pizzeriaets pengekasse.