Mange ord men ingen løfter

Både justitsministeren, integrationsministeren og socialministeren var til møde i Odense om uroen i Vollsmose.

Medierne var mødt talstærkt op på Politigården i Odense i dag.

Årsagen sidder her; ministrene, Karen Hækkerup (S), Carsten Hansen (S) og Morten Bødskov (S) var taget til Odense for at give deres bud på hvordan man skal løse problemerne i Vollsmose.

Ifølge borgmester Anker Boye (S) er årsagen til problemerne klar:.

- Det bunder i det dybe kriminelle miljø. I området derude har vi nogle få familier, der også er dubt forankret i det kriminelle miljø, og så har vi nogle familier som styrer violdsomt og som dermed trykker området.

Spørger man Anker Boye og politidirektør Poul Løhde, så mener de, at løsningen er at flytte familierne ud af Vollsmose.

Ministrene mener, at der skal ske noget, men selvom intentionerne var der, havde ministrene ingen færdige løsninger med.

- Vi har fået deres ideer, vi har fået nye initiativer med i dag. Det kigger vi på, og så mødes vi igen inden så længe for at se på; er der problemer? Er det fordi reglerne ikke bliver udnyttet som de var tænkt? Er dér en mur, vi ikke kan kome over eller udenom, ja så må vi se på, hvordan det kan lade sig gøre, siger justitsminister Morten Bødskov.

Oversigt

    Oversigt