OB er rykket ud af Superligaen

For første gang siden 1998 er OB rykket ud af Superligaen.

Lyngby får point mod Hvidovre, og dermed rykker OB ud af Superligaen for første gang siden 1998. Hvidovre er den anden nedrykker.

Kampen mod netop Hvidovre fik ellers en faretruende indledning for Lyngby, der allerede i fjerde minut var lige ved at komme bagud. Simon Makienok fik bolden i en god position midt i feltet, men hans afslutning var for vattet.

Kvalerne fortsatte for Lyngby, da Andreas Bjelland allerede efter ti minutter måtte forlade banen en skade, mens værterne virkede ovenpå.

Lyngby havde ingen pondus på midtbanen, og Hvidovre lignede et hold, der kunne score når som helst. Til alt held for Lyngby var det ikke skarphed, Hvidovre havde taget med til kamp.

Oversigt

    Oversigt