Teater fejrer 100 år med Ole Lukøje

Forestillingen Ole Lukøje markerer 100 års jubilæet for Odense Teaters teaterbygning.

Forestillingen spiller udendørs på en scene foran teatrets facade, og den opføres 5 gange i forbindelse med H.C. Andersen Festivals.

Der er premiere i dag fredag klokken 21.00.

Teatret i Jernbanegade

Odense Teaters bygning blev indviet 9. oktober 1914.

Bygningen er tegnet af datidens førende Odense-arkitekt Niels Jacobsen, der også står bag mange andre fremtrædende Odense-bygninger. Blandt andet Grand Hotel, Telefoncentralen og udvidelsen af Fyns Kunstmuseum.

Byggeriet af byens nye teater forløb planmæssigt. Budgettet holdt, og den samlede pris blev 360.000 kr. Niels Jacobsen modtog i forbindelse med indvielsesfesten et telegram, der meddelte, at kongen havde tildelt ham ridderkorset.

Se mere på TV2/Fyn klokken 19.30.

Læs mere her