Thorning ringer på med EU-kandidat

Socialdemokraterne stemmer dørklokker i Odense i dag. Det sker som optakt til valgkampen før valget til Europa-Parlamentet.

Dørklokkerne i bydelen Bolbro i Odense bliver her i formiddag trykket ind af Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt og partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen.

Valgkampen forud for valget til parlamentet den 7. juni er således for alvor skudt i gang.

Socialdemokraterne har sat en amerikansk inspireret form for valgkamp i system og vil besøge 100.000 husstande de kommende uger.

De to topfolk indleder kampagnen, som følges op af de øvrige kandidater. De kører landet rundt med frivillige i seks busser.

Til middag vil Thorning og Jørgensen stemme dørklokker i Slagelse, hvorefter turen går til Tårnby ved København.

Oversigt

    Oversigt