Hærværk, indbrud og hashrygning er nogle af de faktorer, der kan få Mette Windt til at føle sig utryg, siden hun flyttede til Vollsmose for to år siden.
- Når det bliver aften, så er der rigtig mange teenagere, der samler sig i små grupper og går ned i kælderrummene, for at ryge hash. Og det er bare rigtig ærgerligt, fortæller Mette Windt.
Patruljerende brobyggere
I dag mødes hun med den Vollsmoses lokale kvindeforening Sahan. Det er en forening bestående af 120 kvinder, der tager aktiv del i at skabe et mere trygt og sikkert lokalsamfund.
De patruljerer Vollsmoses gader for prøve at skabe en dialog med de unge mennesker, der hænger ud eller laver ballade. Eksempelvis dem der hænger ud i Mettes Windt kælder.
Kvinderne fra SAHAN skal finde ud af, om de kan hjælpe Mette Windt med de problemer, hun oplever.
Tågen ligger tungt over de grå betonbygninger, mens Hani Farah fra Sahan og Mette Windt tager de første skridt rundt i Granparken. Der bliver talt om ghettoplaner, mad og lektiehjælp, men mest af alt talers der om Mettes utryghed.
- Det er jo i det hele taget et problem, der er herude. De teenageunger laver ballade rundt omkring. Det, som vi i Sahan gør, er at prøve at fange dem og tale dem til fornuft. Det er jo kommunikation, det her handler om. Vi kan ikke tvinge nogen, fortæller Hani Farah.
Men det er ikke altid, at samtale er nok.
- Hvis det er, at de her drenge opfører sig voldsomt, så plejer vi at ringe til politiet, siger Hani Farah.
Udover hashrygning i kælderen har Mette også oplevet indbrud i sin bil, hvor sideruden blev smadret.
- Vinduet hang løst, de havde ridset hele lakken, og vi skulle hen og have det repareret, siger Mette Windt.
Stigning og fald i tryghed
Ifølge Rigspolitiets årlige tryghedsmåling fra 2018 følte 65,3 procent af Vollsmoses borgere sig trygge i deres nabolag.
Der er et stykke op til de 83,3 procent, det følte sig trygge i Odense. Der er dog sket en stigning i trygheden blandt Vollsmoses beboere siden 2017, hvor 58,9 procent følte sig trygge i deres nabolag.
Ifølge en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling påvirkes utrygheden af blandt andet nabolagsproblemer og fysiske rammer. De nabolagsproblemer, som Mette oplever, er kendetegnende for, hvad der kan gøre beboere i et område utrygge.
Hvis områdets fysiske rammer er præget af manglende belysning, høj beplantning, skrald og grafitti kan det også give borgerne en følelse af utryghed. Hvis omgivelser i et område skal ændres, er er tryghedsvandringer et effektivt middel. På tryghedsvandringer fortæller lokale beboere relevante myndigheder om de problemer, de oplever.
Tryghedsvandringer
Få ødelægger det for mange
Når Mette Windt går rundt i Granparken, ser hun en tendens til, at få personer ødelægger det for mange, og det er et billede Hani Farah nikker genkendende til.
- Når jeg får den her følelse af utryghed, så er det, som om jeg får bekræftet nogle fordomme, og det er bare mega ærgerligt, for det er også altid dem, man hører om, siger Mette Windt.
Kærlighed og respekt
Foreningen Sahan blev dannet i 2014, da en gruppe kvinder besluttede sig for, at de ville gøre noget ved den uro, de oplevede.
Siden er gruppen vokset sig stor, og i dag står de for en række tiltag i bydelen. De arrangerer fællesspisninger, lektiecafé og andre aktiviteter med det formål at tage et socialt ansvar for lokalområdet. Gruppen mærkede, at de kunne løfte en opgave, og derfor tog de kontakt til SSP Odense.
- Det er ret unikt, at en gruppe selv tager kontakt og vil etablere et samarbejde. Derfor tog vi deres henvendelse meget alvorligt, siger Rune Andersen, der er konsulent i SSP og koordinator for Sahan. Han oplever, at der er en stor respekt og kærlighed for de somaliske kvinder i nærområdet, og derfor kan de skabe en unik kontakt til de unge.
Godt naboskab er vigtigt
Undersøgelser peger på, at en god kontakt til naboer er særlig vigtig for følelsen af tryghed.
- Vi ved fra de undersøgelser, vi har lavet, at godt naboskab betyder rigtigt meget. Hvis du kender dine naboer og taler med dem, så ved du, at hvis der er noget, der brænder på i hverdagen, så kan du gå ind og banke på. Det betyder rigtig meget for trygheden i hverdagen, siger Birgitte Mazanti, der er centerleder for Center for Boligsocial udvikling.
Centeret har tidligere undersøgt effekten af tryghedsvandringer, og med undersøgelsen vist, at vandringerne kan være med til at skabe mere tryghed i et udsat boligområde.
Tryghed i fremtiden
Fremover vil Sahan prøve at have en tættere kontakt til Mette Windt, når hun oplever utryghed.
- Mette skal ikke føle sig utryg. Så det du kan gøre næste gang, det er at ringe til os, hvis du oplever noget, der gør dig utryg, siger Hani Farah.
Der skal mere end en gåtur til at løse de de ting, der giver Mette Windt en følelelse af utryghed. Indtil videre har mødet med kvinderne givet hende en følelse af, at der er nogle mennekser, der passer på området.
- Jeg synes helt bestemt, at jeg føler mig mere tryg. Jeg synes virkelig, at det er godt arbejde, I gør allesammen, afslutter Mette Windt, før de to kvinder siger farvel til hinanden med en krammer.