Mere end bare musik: Komikere tager til Tinderbox

Som noget nyt i år udvider Tinderbox plakaten med komikere.

De kan formentlig hverken synge eller spille guitar. Alligevel har de skaffet sig plads på årets plakat til Tinderbox. 

For første gang nogensinde skal festivalgæsterne i Tusindårsskoven nemlig ikke kun forkæles med god musik og lækker mad, men også med jokes og vittigheder fra nogle af landets bedste og nyeste komikere.

Festivalen præsenterer i år Tinderbox Comedy.

Nye talenter og garvede stjerner

Hver dag fra klokken 15 til 17 grines der igennem, når Geo, Simon Talbot, Torben Chris, Ane Høgsberg, Thomas Hartmann, Lasse Rimmer, Jonatan Spang og duoen Adam & Noah træder op på scenen.

- Vi vil gerne prøve nye ting og give gæsterne nogle overraskelser, og i år sker det blandt andet via et comedy-program, hvor man hver dag kan opleve en blanding af nye talenter og meget kendte navne. Vi ser det som en virkelig spændende ny tilføjelse til vores program og glæder os rigtig meget til at dele Tinderbox Comedy med festivalgæsterne, siger pressechef for Tinderbox, John Fogde. 

Tinderbox Comedy-program

Oversigt

    Oversigt