I det fynske folks tjeneste

Sådan glemmer du aldrig din Volbeat-koncert

De fleste har mobilen op, når de er til koncert, så de kan forevige minderne, men der er også andre ekstreme metoder, der kan gøre en koncert uforglemmelig.

03:02

Volbeat skal lukke den Røde Scene en time efter midnat fredag , men allerede nu, 10 timer før koncerten, står der flere hardcore Volbeat-fans klar ved scenekanten.

Det er ikke første gang, at det danske band gæster Tinderbox. Volbeats koncert i Tusindårsskoven sidste år var den største enkeltkoncert for et dansk band nogensinde og deres eneste koncert i Europa.

Stefan og Susan er så store Volbeat-fans, at de nærmest følger Volbeat rundt  i verden for ikke at gå glip af nogle af deres koncerter:

- Vi har været til 18 koncerter i alt. Vi rejser, så meget, vi kan, fortæller Stefan.

Til den seneste koncert i Holland, fik Susan en souvenir med hjem. Forsangeren gav hende en autograf på armen, som blev skrevet med tucsh, men den ville hun helst ikke af med.

- Så fik jeg den tatoveret i Berlin. Jeg elsker Volbeat, det er det bedste band i verden, fortæller Susan, der stolt viser sin tatoverede arm frem til TV 2/Fyn. 




Da danske Volbeat så dagens lys i 2001, indvarslede de en ny æra for hårdtslående metalmusik. Folkelig metal,  har GAFFAs anmelder kaldt dem. 

Flere af de hardcore Volbeat-fans var igang med at blive tatoveret på Tinderboxpladsen lige ved scenen. Se klippet ovenfor for at finde ud af, hvad de skulle have på armen. 

I videoklippet herunder kan du møde nogle af de andre vilde Volbeatfans, der også har permanente Volbeat-minder på kroppen. 

01:20 Luk video
br>

Andre er rejst langvejs fra for at se Volbeat. En af dem er Jessie fra byen Buffalo i USA. Hun har set Volbeats koncerter over 30 gange. 

- Jeg elsker dem bare, og at se dem som hovednavne i Europa er fedt, for i Amerika er de ikke hovednavne endnu, siger Jessie. 

Se hele interviewet med Volbeats kæmpefan nedenfor. 

 

02:59 Luk video