10.000 fynske telefoner afbrudt

Omkring 10.000 fastnetkunder og et ukendt antal mobilkunder på Øst- og Sydfyn kunne ikke bruge deres telefoner i knap tre timer tirsdag eftermiddag. Årsagen var en fejl i udstyr i Nyborg.

-

Omkring 10.000 fastnetkunder og et ukendt antal mobilkunder på Øst- og Sydfyn kunne ikke bruge deres telefoner i knap tre timer tirsdag eftermiddag. Årsagen var en fejl i udstyr i Nyborg.

Fejlen opstod ca. kl. 12.34 tirsdag eftermiddag i noget koblingsudstyr i Nyborg. Det afbrød 10.000 fastnettelefoner fra Nyborg og sydpå til Svendborg og Øerne. I det sydfynske område blev også mobiltelefoner afbrudt, ligesom en del datakunder blev ramt.

Kl. 15.20 havde TDC fundet og repareret fejlen, så de fleste igen kunne snakke fynsk i telefonen. Der er dog stadig problemer hos ca. 250 kunder i Ullerslev-området, men der er sendt reparatører ud til dem, oplyser Vagtchef Flemming Jens.

Oversigt

    Oversigt