I det fynske folks tjeneste

12 ansatte fyret af Scandlines

12 bookingassistenter i Rudkøbing har med kort varsel fået en fyreseddel. Fremover skal Scandlines booking foregå fra et firma i Odense.

De 12 kvinder fik beskeden d. 19. september og fredag var deres sidste arbejdsdag, fordi de er fritstillet af rederiet, skriver Fyns Amts Avis.

Booking-assistenterne er dem, færgekunderne får i røret, hvis de bestiller billet pr. telefon til Spodsbjerg-Tårs, Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock eller Helsingør-Helsingborgruterne.

Scandlines oprettede bookingen i Rudkøbing, da rederiet købte Spodsbjerg-Tårs-overfarten.

Fremover skal bookingen varetages af firmaet Sykes i Odense.