14 bilister snuppet foran skole

Fyns Politi var onsdag morgen i aktion ved Søllinge Skole på Midtfyn. I løbet af en times tid optog de fire betjente i alt 14 rapporter.

- På kun en timer er der optaget 14 rapporter, og det er 9 hastighedssager, fire med manglende sikkerhedssele, og der er en sag for ikke at have medbragt kørekort, fortæller vicepolitikommissær Preben Ingemann til DR FYN.

Anledningen til aktionen var første skoledag.

- En af hastighedssagerne er til en betinget frakendelse af kørekortet, og så er der syv af sagerne, der vil give et klip for 30 procents overskridelse af hastighedsbegrænsningerne, siger Preben Ingemann.

Oversigt

    Oversigt