I det fynske folks tjeneste

18-årig voldtaget i Odense

Onsdag aften blev Fyns Politi kontaktet af en ung kvinde, der var blevet voldtaget.

Kvinden blev voldtaget af en 45-årig mand fra Odense, som hun ifølge politiet har haft et vist kendskab til. Overgrebet skete i en bil i Odenses nordøstlige udkant.

Anmeldelsen skete klokken 17.45, og klokken 21.11 blev manden anholdt. Torsdag formiddag var han til afhøring ved politiet, og torsdag eftermiddag skal han fremstilles i grundlovsforhør.