I det fynske folks tjeneste

20-årig fængslet for narkohandel

En 20-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger angiveligt for at have handlet med narko i Ringe.

Manden, der er fra Odense, blev anholdt onsdag i Ringe.

Men da sagen kørte for dobbeltlukkede døre ved Retten i Svendborg, kendes den nøjagtige sigtelse ikke. Ud af de fire uger skal den 20-årige sidde i isolation i to uger, skriver Fyens.dk.

Dermed tyder det på, at politiet endnu ikke har afsluttet efterforskningen i sagen.