24-årige amok i voldsorgie

En 24-årige mand gik lørdag aften amok ved et privat selskab i Nyborg. Manden bankede løs på tre bekendte og er nu sigtet for grov vold.

I følge Fyns Politi gik den 24-årige til angreb på grund af en eks-kæreste og jalousi. To kvinder på 19 og 21 år fik lussinger, knytnæver og blev banket med en styrthjelm.

En 37 årige mand fik en tommelfinger i øjet og den 24-årige tog kvælertag om mandens hals. Alle tre blev truet på livet med en kniv. Ingen kom dog alvorligt til skade.

Den 21-årige kvinde, der boede i lejligheden, fik alarmeret politiet, og da ordensmagten nåede frem blev voldsmanden anholdt.

Han bliver nu sigtet for grov vold og bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag.

Oversigt

    Oversigt