35 anholdt efter ballade i Svendborg

Politiet i Svendborg har natten til søndag anholdt 35 personer efter ballade ved det besatte hus i Møllergade i Svendborg.

Natlig uro ved det besatte hus i Møllergade

Politiet i Svendborg anholdt natten til søndag 35  personer efter uroligheder ved det besatte hus i Møllergade.


Urolighederne startede efter havnefesten i Svendborg, da en menneskemængde valgte at \"hilse på\" den ungdomsgruppe, der har besat huset. Der blev kastet med brosten og andet kasteskyts.


Ved 4-tiden natten til søndag ryddede politiet området, og over 30 mennesker skal afhøres søndag. De er alle fra besættergruppen, hvorimod der ikke blev foretaget anholdelser blandt nattens urostiftere.


Huset i Møllergade blev besat i torsdags af en ungdomsgruppe, der kalder sig \"Spanden\". De kæmper for et ungdomshus i Svendborg. Gruppen betegner sig som ikke-voldelig, men det forhindrede ikke, at andre svendborgensere følte sig provokerede af besættelsen og natten til søndag greb til selvtægt. 

Oversigt

    Oversigt