I det fynske folks tjeneste

36 sejlskibe sejler Fyn rundt

Skibene er klar til afgang fra Kerteminde havn

Sejlskibet Fylla har som de øvrige 36 skibe sat kursen mod Middelfart, og ligger midt i feltet.

1 af 3

Første etape af Fyn Rundt blev mandag morgen skudt i gang fra havnen i Kerteminde.

Nogle af Danmarks største skonnerter sejler for 29. gang rundt om Fyn, og i dag sejler de bevaringsværdige sejlskibe i dag fra Kerteminde til Middelfart.

- Det er kulturformidling i højeste gear til et væld af mennesker. Skibene er et tilløbsstykke både som repræsentanter for eventyr, fortællinger fra en anden tid - og som vores fælles sejlende kulturarv, så kom og vær med!, siger Jay Jensen, leder af Maritimt Center i Svendborg og koordinator for kapsejladsen.

Skibene sejler af sted først på formiddagen og forventes i havn sidst på eftermiddagen ved 16-17-tiden. Skibene HAVET og FULTON åbner op for nysgerrige, hvor man kan få en rundvisning om bord.

Skibene ankommer til disse havne:

Kerteminde 22/7
Middelfart 23/7
Assens 24/7
Sønderborg 25/7
Faaborg 26/7
Svendborg 27/7

Følg linket til venstre, hvor hele programmet kan ses på Fyn Rundts hjemmeside.

Fyn Rundts hjemmeside

Ved du noget? Så send os et tip