4-årig pige forbrændt i ansigt - men uden for livsfare

En fireårig pige, som torsdag eftermiddag blev fløjet til Rigshospitalet efter en eksplosionsulykke under en børnefødselsdag på Midtfyn, har forbrændinger i ansigtet og på den ene arm.

 Hun er ikke i livsfare.

- Vi venter stadig på at få kontakt til en læge fra Rigshospitalet, fortæller vagtchef Hans Frederiksen.

Politiet roser en mor og to pædagoger for deres indsats efter eksplosionen. 

- Det er virkelig fantastisk, og de fortjener stor ros. De yder både fysisk og psykisk førstehjælp og samler alle børnene i en anden bygning, hvor de synger for børnene for at aflede deres opmærksomhed. De finder en forstøver og sprøjter på pigen, der blev forbrændt.

 I alt var 14 børn og to pædagoger og en mor til et af børnene til stede, da eksplosionen skete.

Politiet samlede efterfølgende forældre og børn i børnehaven, hvor de holdt debriefing.

Fredag skal politiets teknikere undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Området omkring bygningen er spærret af.

 

Oversigt

    Oversigt