I det fynske folks tjeneste

77 bøder på fire timer

01:46

Mads Eriksen var en af de 77, som i dag fik en bøde

1 af 2

Politiet har igen været på gaden for at uddele bøder til cyklister. På to dage har de uddelt 210 bøder til cyklister der har overtrådt loven.

- Vi håber på at kunne lægge en dæmper på cyklisters adfærd, når de ikke overholder reglerne. Vi får jævnligt en del henvendelser på cyklisters adfærd. Også her i gågaden, hvor vi er nu, siger Preben Ingemannsen, som er vicepolitikommissær ved Fyns Politis færdselsafdeling.

Lars Eriksen er studerende, og fik en bøde på 700 kroner for at cykle i gågaden. En størrelsesorden, som han ikke synes er helt rimelig

- Det synes ikke, når man lige har fået en bøde, men jeg kan godt se det i det større perspektiv, at det må gøres noget ved det, siger Mads Eriksen.

De 210 bøder har givet omkring 200.000 kroner til statskassen.

Takster for udvalgte forseelser

Det koster 700 kroner, hvis man
- cykler uden lys
- cykler i et fodgængerfelt
- cykler i venstre side af cykelstien
- ikke giver tegn
- cykler uden hænder på styret
- cykler på fortovet

Det koster 1000 kroner, hvis man
- cykler over for rødt
- cykler med håndholdt mobiltelefon under kørslen
- kører mod færdselsretningen

Ved du noget? Så send os et tip