Ældre risikerer ventetid på hjælpemidler efter brand

En brand i Faaborg-Midtfyn Kommunes Hjælpemiddeldepot risikere at resultere i ventetid på levering af for eksempel nødkaldeanlæg.

En brand i onsdags i Faaborg-Midtfyn Hjælpemiddeldepot risikere at give ventetid på levering af hjælpemidler indenfor ældre- og sygeplejen.

Det oplyser Faaborg-Midtfyn Kommune på deres hjemmeside. Det var en brand i de tilstødende lokaler, der var alvorlig nok til at påvirke hjælpemiddeldepotet. Hjælpemidlerne som opbevares i det depot er blandt andet plejesenge, toiletforhøjere, rollatorer, nødkaldeanlæg og el-scootere. 

Intet har taget brandskade, men hjælpemidlerne er blevet enten vand- eller røgskadet, og det betyder, at der desværre kan ske forsinkelser i leveringen,

- Vi har sendt hjælpemidlerne til professionel rengøring, men vi må forvente, at en del produkter skal kasseres. Det kan muligvis betyde forsinkelser i vores leveringer til borgerne, selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre det, siger myndighedschef Stine Foged Justi.

Faaborg-Midtfyn Kommune forsøger først og fremmest at opretholde leveringen til de borgere, der har et akut behov. 

- Vi ser blandt andet på mulighederne for at leje hjælpemidler hos andre kommuner og private leverandører, siger Stine Foged Justi. 

Kan stadig kontaktes

De medarbejdere, der var tilknytte hjælpemiddeldepotet i Ringe, er blevet rykket til Ryslinge. Det betyder, at borgere stadig kan kontakte teknikere og terapeuter. 

Der er dog meget lidt, der kan gøres, da der er få hjælpemidler, som er rengjorte, og reservedele er ikke tilgængeligt. 

I juleperioden kan borgere kontakte hjælpemiddeldepotet den 27. og 28. december på telefon 72 53 06 90 mellem kl. 9 og 12

Oversigt

    Oversigt