Amtsrådsmøder i fjernsynet

Mange fynske tv-seere får nu mulighed for at se dele af amtsrådets møder på tv. Den lokale græsrodsstation, TVT Odense sender første gang uddrag af amtsrådets møder fredag den 14. februar klokken 10.30. Udsendelserne kan ses på kanal 49, samme kanal som benyttes af TVDanmark 2 og Odense Lokal TV.

-

Der vil være tale om et uddrag af amtsrådsmødet den 3. februar, og planen er fremover at sende lignende uddrag fra møderne.

Samarbejdet mellem TVT Odense og Fyns Amt er et resultat af amtets nye initiativ med transmission af amtets møder via Internet. For at kunne sende møderne via Internet, optages den åbne del af møderne med fotografbetjente kameraer. Det er disse optagelser, der nu stilles til rådighed for TVT, som ønsker at sende hele eller dele af amtsrådets møder i deres egen sendetid.

Programmet genudsendes lørdag den 15. februar klokken 10.30. Samarbejdet indebærer desuden, at hele eller dele af amtsrådets møder i fremtiden også vil blive sendt på lokalsenderen i Middelfart.

Oversigt

    Oversigt