I det fynske folks tjeneste

Anklager kræver over et år

Onsdag falder dommen over de tre tiltalte i sagen om stormløbet på OUH-skadestuen.

De tre tiltalte i sagen om stormløbet på OUH-skadestuen skal have over 12 måneder i fængsel. Det mener anklageren.

Onsdag falder dommen over de tre personer, som er tiltalt for at være med i stormløbet på akutmodtagelsen på OUH. De er henholdsvis 20, 20 og 27 år.

Anklageren kræver minimum 12 måneders fængsel til de to 20-årige og mindst 16 måneder til den ældste. Derudover skal den 27-årige udvises af Danmark, mener anklageren.

Én af anklagerne mod den 27-årige er, at han ræsede om kap med politiet og kolliderede med en politibil, den nat stormløbet fandt sted. Han nægter det dog og fortæller, at politiet kørte ind i ham.

Forsvarerne kræver frifindelse for alle tre tiltalte. Dommen falder klokken 14.30.

Ved du noget? Så send os et tip