I det fynske folks tjeneste

Antallet af arbejdspladser boomer i Odense

Antallet af arbejdspladser i Odense er det højeste nogensinde.

Der er kommet 1606 nye arbejdspladser i Odense Kommune det sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2006 var der 98.769 job i Odense Kommune. I 2007 var tallet 100.375 - en stigning på 1,6 procent.
 
Kommunen har indgået et forpligtende samarbejde med erhvervslivet, og sammen med bedre konjunkturer er det en stor del af grunden til at fremgangen.

- Vi har jo en vision om at skaffe 1000 flere arbejdspladser til kommunen om året de næste ti år, og så er det virkeligt tilfredsstillende at se, at der alene det sidste år er kommet så mange flere, siger borgmester Jan Boye.