I det fynske folks tjeneste

Bendt Bendtsen meldt for bestikkelse

Den tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen er blevet politianmeldt for bestikkelse ved at have modtaget dyre jagter og golfture af landets største virksomheder.

Den tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen er blevet politianmeldt for bestikkelse.

Vicepolitiinspektør Arthur Rasmussen fra Fyns Politi bekræfter anmeldelsen overfor BT.

Avisen har gennemgået Bendt Bendtsens kalender. Den viser, at han som erhvervs- og økonomiminister hele 33 gange i perioden 2003 -2008 har ladet store danske virksomheder og direktører betale for jagt- og golfture.

12 af turene har varet flere dage og har inkluderet betalte ophold på en række danske godser. Avisen anslår, at værdien i alt er på godt 250.000 kroner.

BT har talt med samtlige virksomheder, der har inviteret - herunder både Danfoss og Danisco. Alle siger, at turene kun indeholdt jagt og golf.

Ifølge forvaltningsloven og personalestyrelsen gaveregler må offentligt ansatte ikke modtage gaver ud over en flaske vin og en bog til fødselsdage.

- En minister er omfattet er nøjagtigt de samme regler, der gælder for de ansatte, siger Hans Gammeltoft-Hansen til BT.