Bendtsen kan se frem til bøde

En bøde på 500 til 1000 kroner. Det vurderer advokat, at Bendt Bendtsen og hans tidligere chauffør kan blive idømt.

Både tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen og hans daværende chauffør kan se frem til en bøde for, at chaufføren i 2007 hentede Bendtsens gevær på Fyn. Det vurderer advokat og medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg Jeppe Søndergaard.

- Sagen er et problem for dem begge, med mindre chaufføren har jagttegn. Hvis han ikke har jagttegn, så kan de begge blive dømt. Det vil typisk være en bøde i størrelsesordenen 500 til 1000 kroner, siger han til Ritzau.

Bendtsens tidligere chauffør havde ikke jagttegn.

Oversigt

    Oversigt