I det fynske folks tjeneste

Børnetopmøde: Uro og larm skal ud af skolen

Mandag aften er der stort børnetopmøde på Nordfyn. Her skal alle kommunens lærere, pædagoger og øvrige ansatte inden for børne- og ungeområdet diskutere, hvordan man får mere kvalitet ind i skoler og daginstitutioner.

Et af de emner, der skal debatteres, er disciplin og ro i skolen. Det er nemlig en af folkeskolens største udfordringer.

Ifølge flere undersøgelser oplever over halvdelen af eleverne i folkeskolen, at de bliver forstyrret af larm i timerne.

De senere år har der gentagne gange været debat i medierne om, at børneforældre i stigende grad overlader almen dannelse og opdragelse af børnene til skolen, og at det går ud over undervisningen og børnenes læring.

Med til børnetopmødet mandag aften er undervisningsminister Merete Riisager og børne- og socialminister Mai Mercado.

Også alle skolebestyrelser og bestyrelser fra daginstitutionerne i kommunen er inviteret med til topmødet. I alt forventer arrangørerne, at der er 700 deltagere.

TV 2/FYN dækker børnetopmødet i udsendelsen mandag klokken 19.30.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.