I det fynske folks tjeneste

Borerig tæt på værftet

00:39

1 af 3

Den gigantiske olieborerig Maersk Gallant er tæt på at være i dok ved Lindø Industripark.

Boreriggen fra Maersk Drilling gled uden problemer gennem Gabet tidligt fredag morgen, og med fart på 90 knob i timen forventes Maersk Gallant at være i dok ved middagstid.

- Alt er forløbet planmæssigt, men vi har også stor erfaring med denne slags opgaver, og vi har forberedt os i månedsvis, siger Brian Andersen, der er leder disponeringen hos Danpilot, der står for bugseringen.

Olieboreriggen skal til et regelmæssigt syn på 75 dage hos Fyayard i Lindø Industripark. 500 mand vil være beskæftiget med jobbet i de 75 dage.

Riggen har plads til 100 personer ombord og kan arbejde i 120 meters vanddybde, hvilket svarer til tre et halvt Rundetårn, og har 175,2 meter høje ben. Maersk Gallant er p. t. på kontrakt for Statoil i Norge.

Den er bygget i 1993 og er specielt designet til de barske forhold i Nordsøen. Den er en af seks rigge, som Maersk skal have synet i 2014.

Ved du noget? Så send os et tip