Borgmesteren fik 4675 protest-underskrifter

Odenses borgmester Anker Boye(S) fik tirsdag kl. 9.45 overrakt 4675 underskrifter fra forældre i Odense.

-

Odenses borgmester Anker Boye(S) fik tirsdag kl. 9.45 overrakt 4675 underskrifter fra forældre i Odense.

Underskriftsindsamlingen \"Mennesker før Mursten\" er en forældre-protest mod byrådets planlagte nedskæringer på daginstitutioner og skolefritidsordninger.

Underskrifterne blev overrakt af bestyrelsesformand Henriette Vognsgaard fra Børnecentret i Albanigade.

Anker Boye holdt et møde på tre kvarter med repræsentanterne fra BC Albanigade, og var ifølge Henriette Vognsgaard overrasket over, at underskrifterne kun var fra forældre. Men ellers afviste borgmesteren, at underskrifterne vil rokke ved det budgetforlig et stort flertal i byrådet står bag.

De 4675 underskrifter vil blive lagt frem i en forhal, så alle byrådets medlemmer kan se protesterne før byrådets møde onsdag.

Oversigt

    Oversigt