I det fynske folks tjeneste

Brand i autoværksted: Naboer evakueret

En brand i et autoværksted i Højby medførte, at beboere i en naboejendom måtte evakueres, fordi der var trykflasker i værkstedet.

00:28

Foto: Local Eyes

Foto: Christian Thøgersen Local Eyes

1 af 2

Alarmen gik klokken 03.06 natten til onsdag om brand i et Mekonomen-autoværksted på Svendborgvej i Højby syd for Odense.

Se mere hos Local Eyes.

Da politi og brandvæsen nåede frem, var der ild inde midt i værkstedet, og da der var trykflasker tilstede - og dermed risiko for eksplosion - valgte myndighederne at evakuere beboerne i en naboejendom, indtil branden var slukket.

Ingen kom noget til.

Noget tyder på, at branden opstod i et køkken; men det skal politiets teknikere nu undersøge nærmere.