Brand i Odense formentlig påsat

Fyns Politi skal nu undersøge en brand, der opstod i Odense onsdag aften. I følge brandvæsenet er der tydelige tegn på, at den var påsat.

Kl. 22.36 måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand på Humlebivænget i Odense. Nogle naboer opdagede, at der var ild i en carport, hvor der holdt en bil, og det lykkedes dem at slukke ilden inden brandvæsenet ankom til stedet.

- Der er synlige tegn på, at der er forsøgt ildspåsættelse både på køretøjet og på bygningen. Vi kan se, at der er hældt brandbart væske over dem, som nogen har forsøgt at antænde, fortæller Morten Holm fra Odense Brandvæsen.

I følge Erik Skov fra Fyns Politi er sagen nu givet videre til straffelovssektionen, der formentlig sender brandteknikere ud på gerningsstedet i løbet af torsdag.

Den 71-årige beboer på adressen kom ikke til skade.

Oversigt

    Oversigt