Buschauffører kræver chef fjernet

Bybuschaufførerne i Odense valgte på et møde onsdag morgen at fortsætte strejken på ubestemt tid. Det betyder, at der efter al sandsynlighed heller ikke kører nogen busser i Odenses gader onsdag.

-

Bybuschaufførerne i Odense valgte på et møde onsdag morgen at fortsætte strejken på ubestemt tid. Det betyder, at der heller ikke kører nogen busser i Odenses gader onsdag.

- En overbevisende stor del af chaufførerne valgte at fortsætte strejken. Kun én ud af 68 chauffører ønskede at arbejde igen, siger talsmanden for de strejkende chauffører, Carsten Sørensen.

Ifølge Carsten Sørensen genoptager chaufførerne kun arbejdet, hvis de får et særligt ønske opfyldt:

- Vi kører lige så snart vores trafikchef Peter Justesen er væk fra sin post. Udspillet ligger derfor hos Odense Kommune. Det er et ufravigeligt krav, men omvendt er busserne også på gaden fem minutter efter, at han er forflyttet, siger talsmanden. Chaufførerne mener, at Per Justesen er skyld i, at arbejdsforholdene er blevet forringet.

Chaufførerne har nu sendt deres krav i et brev til blandt andet rådmand Søren Møller og borgmester Anker Boye.  

Chaufførernes organisationer og Odense Kommune diskuterer i dag sagen på et mæglingsmøde hos Kommunernes Landsforening i København.

 

 

Oversigt

    Oversigt