I det fynske folks tjeneste

Byggebranchen: I skal kunne lide os

Byggebranchens omdømme er ikke altid lige godt. Men det vil flere og flere fynske byggevirksomheder ændre på ved at indgå såkaldt sociale klausuler.

00:14

Flere og flere byggevirksomheder melder sig ind  i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar for at rette op på branchens noget blakkede omdømme som følge af sager om fusk med lønnen, dårlige arbejdsforhold og brud på overenskomsterne .

- Det er ikke godt, at vi har sådan nogle sager en gang imellem, siger næstformand i Dansk Byggeri, Claus Larsen.

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er ny og retter sig mod firmaer i byggebranchen, der gerne vil det dårlige omdømme til livs. 

Firmaerne forpligter sig blandt andet til at have styr på underleverandørernes måde at behandle ansatte på, sørge for at firmaerne uddanner lærlinge og generelt lever op til de danske løn- og arbejdsvilkår. 

 

Et af de store problemer i byggeriet i dag er, at man kun går efter prisen - og kun prisen - og man kigger ikke ret meget efter kvaliteten. Det er pris, pris pris

Claus Larsen, næstformand i Dansk Byggeri.

 

- Et af de store problemer i byggeriet i dag er, at man kun går efter prisen - og kun prisen - og man kigger ikke ret meget efter kvaliteten. Det er pris, pris pris, og det er en af grundene til, at det går så galt, som det gør en gang imellem, siger Claus Larsen.

Kamp mod brådne kar kan give mere ens priser i byggeriet
TV 2/FYN kunne i sidste uge fortælle om  det nordjyske IF group, der har vundet nedbrydningsarbejdet på Korsløkkeparken i Odense på grund af laveste pris. 

Samtidig er firmaet anklaget af 3F for at have snydt 100 rumænske arbejdere for 16 millioner kroner i løn fra 2015 til 2016. 

- Det giver jo et blakket ry, når nogen springer over, hvor gærdet er lavest og måske forsøger at snyde sig fra nogle ting, siger næstformanden i Dansk Byggeri, Claus Larsen.

Jes Møller-Jensen er afdelingsleder hos nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen i Silkeborg, der har meldt sig ind i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.

Han mener, at hvis nok firmaer melder sig ind, kan det få betydning for deres priser.

 

Hvis man vælger at bruge mange af de her ting i udbudsmaterialet, så gør det, at man opnår mere ens priser på grund af mere lige konkurrence

Jes Møller-Jensen. afdelingsleder, nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen i Silkeborg.

 

- Hvis man vælger at bruge mange af de her ting i udbudsmaterialet, så gør det, at man opnår mere ens priser på grund af mere lige konkurrence, siger han.

Samtidig skal der handles mere drastisk over for de firmaer, der bryder reglerne, mener Claus Larsen:

- Hvis vi har nogen, der laver decideret bedrageri og undergravende virksomhed over for os andre - for det er jo det, det er - så synes jeg, at Dansk Byggeri skulle komme med nogle andre sanktioner, give dem en chance, og så er det ud, siger han. 

 

CHARTER FOR SAMFUNDSANSVAR IEJENDOMS-, BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I DANMARK


FORMÅL
Ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen spiller en vigtig rolle i det danske samfund. Branchen former og vedligeholder de fysiske rammer om borgeres og virksomheders virke – i form af bygninger, byrum og anlæg. Den skaber værdi og arbejdspladser og sætter på mange måder sit præg på samfundet. Med den centrale placering følger naturligt et ansvar for branchens samspil med sine omgivelser.
I bygge- og anlægsprojekter, har bygherren det overordnede ansvar, mens rådgivere og entreprenører har hver deres roller og ansvar i forhold til at realisere bygherrens krav. Formålet med charteret er at etablere en platform, som kan danne grundlag for et godt samspil mellem parterne inden for rammerne af dansk lovgivning og EU-regulering.
Charteret er udviklet i et samarbejde mellem Bygherreforeningen og Realdania med bidrag fra førende i virksomheder i branchen samt en referencegruppe bestående af Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Charteret tager udgangspunkt i FN’s Global Compact, som er konkretiseret i forhold til bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Det beskriver områder, hvor byggeriets parter særligt har efterspurgt et fælles fundament for samfundsansvar. Charteret er derfor ikke en fuldstændig beskrivelse af, hvordan samfundsansvar kan og bør udøves i ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen.
Virksomheder, der underskriver og efterlever principperne, vil:
  • Bidrage til en samfundsansvarlig ejendoms-, bygge- og anlægsbranche i Danmark
  • Styrke virksomhedens relationer til interessenter og det omgivende samfund
  • Agere forretningsmæssigt professionelt – herunder afdække og håndtere risici
Ved tiltrædelse af charteret vedkender man sig seks principper. Der er til hvert princip en række eksempler på, hvordan de kan omsættes til praksis. Den enkelte virksomheds ambitionsniveau, dens ejerskab og regulering (offentlig/privat) og i øvrigt den rolle den har i byggeriet vil være afgørende for, hvordan principperne implementeres i danske bygge- og anlægsprojekter.
PRINCIPPER FOR SAMFUNDSANSVAR I VIRKSOMHEDER DER ARBEJDER PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I DANMARK
Som underskriver af dette charter erklærer virksomheden sin vilje til at arbejde for seks
nedenstående principper for samfundsansvar:
1. Vi vurderer systematisk, om charterets principper overholdes, i de projekter, som vi er involverede i
F.eks. ved:
  • at formulere en politik for virksomhedens samfundsansvar
  • at bruge faste metoder og redskaber til at vurdere risiko og sikre overholdelse af virksomhedens samfundsansvar herunder charterets principper
  • at kommunikere åbent og aktivt hvordan virksomheden håndterer charterets principper
2. Vi vurderer samarbejdspartneres og leverandørers håndtering af samfundsansvar
F.eks. ved:
  • at lade charterets principper indgå i valg af samarbejdspartnere, hvor det er muligt og relevant
  • at indgå dialog med samarbejdspartnere og leverandører om deres politik og praksis for samfundsansvar
  • at bidrage til at skabe overblik over alle aktører i et bygge- og anlægsprojekt i samarbejde med projektets væsentligste parter
  • at konkretisere og fastlægge håndteringen af charterets principper så tidligt som muligt i et projekt – og så vidt muligt i et samarbejde mellem de væsentligste parter
3. Vi indgår i dialog med samarbejdspartnere og interessenter
F.eks. ved:
  • at samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at oplyse projektets aktører om danske løn- og arbejdsforhold
  • at reagere på den viden man har, hvis man erfarer, at charterets principper ikke efterleves hos samarbejdspartnere og leverandører
  • at bidrage til at problemer løses gennem dialog og på lavest mulige konfliktniveau og herudover at benytte eksisterende systemer og myndigheder til konfliktløsning: det fag- og entrepriseretslige system, Arbejdstilsynet, Skat, m.fl
  • at indgå i dialog med projektets naboer og andre relevante interessenter med henblik på at tage størst mulig hensyn til legitime interesser samt afveje ønsker, der er i indbyrdes konkurrence
4. Vi arbejder for bæredygtige løsninger
F.eks. ved:
  • at tilstræbe brug af bæredygtige principper i projektering, udførelse og drift af byggerier og anlæg – eksempelvis ved brug af internationalt anerkendte certificeringsordninger som DGNB m.fl
  • at tilstræbe anvendelse af byggematerialer og -komponenter, der er bæredygtigt produceret, vurderet efter internationalt anerkendte metoder og standarder
5. Vi har ordentlige ansættelses- og arbejdsforhold
F.eks. ved:
  • at anerkende vigtigheden af at respektere indholdet i overenskomsterne i forhold til løn- og arbejdstid samt øvrige forhold – både hos sig selv og underleverandører
  • at arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø – både som led i planlægning og udførelse af projekter
  • at arbejde for at sikre lærlinge- og praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne i Danmark
  • at sikre et højt kvalifikationsniveau hos medarbejdere
6. Vi udviser uafhængighed og antikorrupt praksis
F.eks. ved:
  • ikke at modtage eller tilbyde vederlag, gaver, rejser eller forlystelser, der kan skabe tvivl om, hvorvidt ydelser leveres og beslutninger træffes på et sagligt grundlag
  • altid at informere kunder og samarbejdspartnere om eventuelle partsinteresser, relationer og særlige hensyn, der kan blive årsag til afhængighed eller interessekonflikter.

Kilde: Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar