TV2/Fyn kunne torsdag fortælle om omfattende busbesparelser i Nordfyns Kommune. I indslaget fremgår det at byrådet var enig om besparelserne, men faktisk var der én, der satte sig imod. Det var Dorte Schmidt Brown fra Nordfynslisten.
- Jeg stemte imod, fordi jeg mener, besparelserne giver et for lavt serviceniveau, siger hun til TV2/Fyn.
I stedet mener hun at byrådet skal sætte flere penge af til busdriften, så busserne kører mere end 200 dage om året.