I det fynske folks tjeneste

Cirkus Trapez er kommet til Fyn: Småt er godt

00:12

- Vi vil bevise, at et lille cirkus kan gå i Danmark, og det er vigtigt, for der er kulturhistorie, siger Isabella Enoch.

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

Foto: Jonas Mattsson

1 af 10

Mens to af Danmarks største og mest kendte cirkusser, Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog, ikke længere er at finde på de danske cirkuspladser, satser det lille Cirkus Trapez på, at småt er godt. Mandag var det lille cirkus nået til Odense.

Ved billetlugen hos Cirkus Trapez var der travlt mandag eftermiddag. Isabella Enoch, der er grundlæggeren af det lille nye cirkus, står bag kassen og sælger billetter.

Og mens Cirkus Dannebrog og Cirkus Benneweis er sat på standby, har det lille Cirkus Trapez stadig valgt at satse på heste og cirkusprinsesser.

- Vi vil bevise, at et lille cirkus kan gå i Danmark, og det er vigtigt, for cirkus er kulturhistorie, siger Isabella Enoch.

Hun ved om nogen, at økonomien i cirkus er presset. Hun er medejer af det konkursramte Cirkus Dannebrog.

Det lille cirkus blev etableret i 2016, og i påsken havde det fundet vej til Dyreskuepladsen i Odense til glæde for både store og små.

- Vi vil bevise, at der er behov for et lille cirkus i Danmark, siger Isabella Enoch. Foto: Jonas Mattsson

Og det er netop cirkusets størrelse, der har gjort det muligt.

 - Man sparer på omkostningerne. Vi prøver at blive lidt længere i hver by, og det kan vi, fordi teltet er mindre, og vi har derfor ikke brug for så mange mennesker, fortæller Isabella Enoch.

Forestillingen varer i alt to timer, hvor otte forskellige artister optræder med i alt 20 numre.

Cirkus Trapez kommer til at sælge mange flere billetter i fremtiden, det er Isabella Enoch ikke i tvivl om.

- Ja, det er jeg helt sikker på. Fordi vi brænder for det, det er vores hjerteblod, og vi er her også om ti år.

Onsdag kommer det lille Cirkus til Middelfart.

02:23 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip