Container med fyrværkeri futtet af

En stålcontainer fyldt med fyrværkeri for omkring 175.000 kr. blev sent onsdag aften brændt af foran Kvickly i Otterup. Se videoklip fra oprydningen

For 175.000 kr. brændt af foran Kvickly i Otterup

En stålcontainer fyldt med fyrværkeri for omkring 175.000 kr. blev sent onsdag aften brændt af foran Kvickly i Otterup.

Kort før kl. 23 brød ukendte gerningsmænd ind på Kvicklys område i Otterup. En stålcontainer fyldt med fyrværkeri blev brækket op og de to tons fyrværkeri i containeren blev antændt.

Selvom affyringen af de store mængder fyrværkeri samlede omkring 100 nysgerrige mennesker foran Kvickly i Otterup, så kom ingen tilskade.

Heller ikke Kvickly eller andre bygninger tog skade ved affyringen. Og kunderne i Otterup kommer heller ikke til at mangle fyrværkeri nytårsaften.

"Vi har allerede aftalt med Kvickly på Skibhusvej i Odense, at de leverer en ny ladning fyrværkeri til os", fortæller bestyrer Michael Sørensen fra Kvickly i Otterup.

Oversigt

    Oversigt